...
Erklæring fra en IT-sagkyndig til din advokat eller retten
Skal digitale beviser bruges i en retssag, er det ofte ikke nok, at du forklarer, hvad der står på din telefon. En IT-sagkyndig erklæring beskriver, hvad der er sikret, hvordan det er gjort, og hvad sporene kan og ikke kan vise. Den skrives, så din advokat og retten kan forstå den, og så den anden part kan efterprøve den.
To veje til en erklæring
Der er grundlæggende to måder, en IT-sagkyndig kan komme ind i en civil sag på:
- Du eller din advokat bestiller den · Retten udmelder en skønsmand
- Bruges ofte tidligt, før eller uden for retten · Bruges, når sagen er i retten, og parterne er uenige
- Kan tillægges mindre vægt, fordi den er bestilt af en part · Har som udgangspunkt større vægt, fordi skønsmanden er udpeget af retten
Hvilken vej der er rigtig, afhænger af sagen, og det er din advokat, der vurderer det. Forskellen er forklaret til advokater på digital-bevissikring.dk. En erklæring kan også bruges til at forberede de spørgsmål, en skønsmand skal besvare senere.
Hvad en erklæring typisk indeholder
- Hvad opgaven gik ud på, og hvilke spørgsmål der skulle besvares.
- Hvilket materiale der er sikret, hvornår og med hvilke metoder.
- Hashværdier (digitale fingeraftryk), der viser, at materialet er uændret.
- Hvad der er fundet, beskrevet i almindeligt sprog.
- Hvor sikre konklusionerne er, og hvad sporene ikke kan vise.
Hvad en IT-erklæring indeholder i detaljer, er beskrevet på digital-bevissikring.dk.
Hvorfor uvildighed betyder noget
En erklæring er kun så stærk som tilliden til den, der skriver den. Derfor bliver der lavet et konflikttjek, før opgaven tages, og Nielco IT arbejder aldrig for begge parter i samme sag. Konklusionerne følger sporene, også når de ikke er dem, du håbede på. Det kan føles hårdt, men det er netop det, der gør erklæringen brugbar.
Forløbet
- Din advokat formulerer spørgsmålene. Gode spørgsmål giver en brugbar erklæring.
- Konflikttjek, overslag og a conto. Arbejdet starter, når a conto (en forudbetaling, der modregnes i den endelige regning) er betalt.
- Sikring og undersøgelse. Materialet sikres, hvis det ikke allerede er gjort.
- Erklæringen. Du og din advokat får et udkast, der kan stilles opklarende spørgsmål til, men konklusionerne ændres kun, hvis sporene giver grund til det.
- I retten. Hvis det bliver nødvendigt, kan den IT-sagkyndige forklare erklæringen som vidne.
Hvem skriver erklæringen
Erklæringen skrives af John Nielsen, Nielco IT. Med mere end 30 år i IT-sikkerhed og eget firma siden 2009 har John Nielsen løst opgaver som IT-sagkyndig for både parter, advokater og domstole. Blandt dem er opgaver i danske retskredse og ved UPC, den europæiske patentdomstol. Nielco IT har også haft opgaver via Voldgiftsinstituttet. Der sælges ingen produkter, og alt arbejde er under tavshedspligt.
Pris og bestilling
Se, hvordan Nielco IT prissætter opgaverne. Der betales tidligt i forløbet, og en solid a conto er altid betalt, før arbejdet går i gang. En erklæring bestilles bedst gennem din advokat, som formulerer opgaven. → Til din advokat eller revisor
Vi hjælper i civile sager. Er du selv anmeldt, sigtet eller tiltalt, påtager vi os ikke opgaven. Har du selv anmeldt fx svindel eller identitetsmisbrug, kan en erklæring stadig bruges til dit civile krav. Det hjælper vi ikke med.
Står du med en sag?
Skriv kort, hvad sagen handler om, og om der er en advokat eller revisor på. Kun civile sager.
Seneste artikler
Bruger modparten dine beskeder uden lov? Det kan du gøre
23. oktober 2026
Skal beskederne printes til retten?
23. oktober 2026
Støj fra naboen: optagelser og log, der kan bruges
23. oktober 2026