BevissikringDigitalt

70 13 63 23

Må man optage en samtale uden at sige det? Og bruge den?

Må jeg bruge en samtale, jeg selv har optaget?

Forside › Det kan du selv · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen

Kort svar: Som udgangspunkt ja. I Danmark er det normalt lovligt at optage en samtale, du selv deltager i, også uden at sige det til de andre, og optagelsen kan som udgangspunkt bruges som bevis i en civil sag. Det er derimod ikke lovligt at optage samtaler mellem andre, hvor du ikke selv er med.

Gem den originale lydfil urørt, del den ikke med andre end din advokat, og tal med din advokat, før den bruges.

Mange har en optagelse liggende på telefonen og er i tvivl om, om de må bruge den, eller om de har gjort noget forkert. Her er de vigtigste ting at vide, forklaret uden jura.

Hvornår er det lovligt at optage?

Den vigtigste skillelinje er, om du selv deltog i samtalen.

  • Du optager et møde eller en telefonsamtale, hvor du selv deltager · Normalt lovligt, også uden at sige det
  • Du lader telefonen optage i et rum, du har forladt · Kan være ulovligt
  • Du optager andres samtale, fx via en app på en andens telefon · Kan være ulovligt
  • Du optager med de andres viden og accept · Lovligt

Er du i tvivl om, hvilken kategori din optagelse hører til, så stop med at bruge den, og tal med din advokat, før du gør noget andet med den.

Kan optagelsen bruges i retten?

I civile sager vurderer retten selv, hvad der er bevist. Det betyder, at en optagelse som udgangspunkt kan indgå, og at det er dommeren, der bestemmer, hvor meget den vejer. En optagelse kan være meget stærk, fordi den viser, hvad der faktisk blev sagt, og med hvilken tone.

Der er dog forbehold. En skjult optagelse kan få betydning for, hvordan du selv bliver opfattet, og i et ansættelsesforhold kan den påvirke tilliden mellem dig og din arbejdsgiver. Om det betyder noget i din sag, afhænger af sagen. Din advokat kan læse mere om reglerne i Lydoptagelser som bevis. Handler det om en optagelse af din chef, findes der også en artikel om optagelser i ansættelsessager.

Hvad optagelsen kan, og hvad den ikke kan

En god optagelse kan vise:

  • hvad der blev sagt, ordret,
  • hvem der talte, hvis stemmerne kan kendes,
  • tonen og sammenhængen,
  • omtrent hvornår samtalen fandt sted.

Den kan ikke i sig selv vise, at den ikke er klippet, at intet mangler, eller at tidspunktet er rigtigt. Det kan modparten sætte spørgsmålstegn ved, især hvis du kun har en kopi, der er sendt rundt eller redigeret.

Pas på originalfilen

Det vigtigste, du kan gøre nu, er at passe på den oprindelige lydfil:

  • Rediger ikke i den. Klip ikke det uinteressante væk, og skru ikke op for lyden i den samme fil.
  • Behold den på den enhed, den blev optaget på. Den originale fil på telefonen eller diktafonen har oplysninger om, hvornår den er lavet.
  • Lav en kopi til en computer med kabel, og arbejd kun i kopien, hvis du vil lytte eller skrive ned.
  • Send den ikke via beskedapps eller sociale medier. Mange apps komprimerer lyden og fjerner oplysningerne om filen.
  • Notér omstændighederne: hvor og hvornår samtalen foregik, hvem der var med, og hvilken telefon eller app du brugte.

Lav en skriftlig gengivelse

En udskrift af samtalen gør det meget lettere for din advokat. Skriv, hvem der siger hvad, med tidspunkter i optagelsen (fx “12:40 inde i optagelsen”). Skriv kun det, der faktisk bliver sagt, ikke din fortolkning. Marker steder, hvor lyden er utydelig. Udskriften er et arbejdsredskab, ikke et bevis i sig selv. Selve beviset er stadig lydfilen.

Del den ikke

Det kan være fristende at sende optagelsen til familie, kolleger eller lægge den på sociale medier for at få opbakning. Lad være. At give en optagelse af en privat samtale videre til andre kan være ulovligt, selv om det var lovligt at optage den. Det kan skabe en ny konflikt, og det kan svække din sag. Optagelsen skal kun til din advokat, og derfra videre efter din advokats vurdering.

Hvis det er modparten, der har optaget dig

Det modsatte sker også: modparten fremlægger en optagelse af en samtale, du var med i. Bliv ikke vred på selve det, at der er optaget. Det er som nævnt ofte lovligt. Spørg i stedet gennem din advokat om at få den fulde, originale fil og ikke kun et klip. Skriv ned, hvad du husker fra samtalen, herunder hvad der blev sagt før og efter det, modparten har valgt at bruge. Har du selv noter, mails eller beskeder fra den dag, så læg dem sammen med din egen hukommelse. Mener du, at optagelsen er klippet eller ændret, er det en teknisk vurdering, som kræver adgang til den originale fil.

Fremover: skal du optage?

Er du i en konflikt, hvor du forventer flere vanskelige samtaler, er det bedre at sige åbent, at du gerne vil optage, eller at bede om et skriftligt referat bagefter. En åben optagelse eller en mail med “Tak for mødet, som jeg forstod det, aftalte vi” er sjældent til diskussion. Nogle telefoner har i dag en indbygget funktion til at optage opkald, som automatisk siger til den anden part, at samtalen optages.

Det kan du selv

  • ☐ Find den originale lydfil, og lad den ligge på den enhed, den blev optaget på.
  • ☐ Kopiér den med kabel til en computer, og gem kopien to steder.
  • ☐ Skriv en note om, hvornår, hvor og med hvem samtalen foregik.
  • ☐ Lav en udskrift med tidspunkter i optagelsen.
  • ☐ Lad være med at dele optagelsen med andre end din advokat.
  • ☐ Læg den ind i din bevismappe sammen med andet materiale.

Her skal en IT-sagkyndig ind

Det er typisk nødvendigt med en uvildig vurdering, når:

  • modparten siger, at optagelsen er klippet, manipuleret eller lavet med kunstig intelligens,
  • tidspunktet for optagelsen er vigtigt og bliver bestridt,
  • der kun findes en kopi, fx fordi telefonen er udskiftet,
  • sagen skal for retten, eller der er en skønsmand (en uvildig ekspert udpeget af retten) på vej.

En IT-sagkyndig kan sikre den originale fil og enheden, så det kan dokumenteres, at filen er uændret, og undersøge filens tekniske oplysninger. Det er også her, man kan se, om den kopi, modparten har, svarer til originalen. Læs mere om, hvornår en IT-sagkyndig skal ind. Skal resultatet bruges i sagen, kan det samles i en erklæring til din sag.

Kilder og versioner

  • Retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025), § 344 om fri bevisbedømmelse, retsinformation.dk
  • Lovbekendtgørelse nr. 1294 af 7. november 2025, § 263, stk. 2, nr. 2, om optagelse af samtaler, man ikke selv deltager i, og § 264 d om videregivelse af oplysninger om andres private forhold, retsinformation.dk

Senest gennemgået: oktober 2026.

Næste skridt

Del af: Det kan du selv

Læs også: Skal du skifte eller nulstille din Android-telefon? Gem sms’erne først · Kan jeg selv gendanne slettede beskeder? Her skal du stoppe

→ Det kan du selv · Kontakt · Hjælp til privatpersoner · Via din advokat eller revisor · Tlf. 70 13 63 23

Skrevet af John Nielsen, IT‑sagkyndig og indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Har været IT‑sagkyndig i danske retskredse og ved Den Fælles Europæiske Patentdomstol (UPC). Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, IT-sagkyndig

Står du med en sag?

Skriv kort, hvad sagen handler om, og om der er en advokat eller revisor på. Kun civile sager.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.