Forside › Arv og dødsbo · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen
Har du mistanke om, at et familiemedlem har brugt din mors eller fars netbank til andet end det aftalte, så log ikke selv ind for at undersøge det. Bed i stedet banken om oplysningerne via den rigtige vej, og gem det, du allerede har: kontoudtog, beskeder og mails om økonomien. Det handler her om det civile spørgsmål i boet: hvad der blev betalt, og om pengene skal tilbage.
Det er en af de sværeste situationer i en familie. Ofte har en søster, bror eller anden nærtstående hjulpet med regningerne i årevis, og det var en stor hjælp. Når andre så ser kontoudtogene, opstår spørgsmålene. Var overførslerne aftalt? Var de gaver, løn for hjælp eller noget andet? Det er ikke sikkert, at noget er gået galt. Men det skal kunne belyses roligt.
Hvad spørgsmålet egentlig er
En uenighed om netbank i familien kan næsten altid deles i tre spørgsmål:
- Hvad blev der betalt, til hvem og hvornår?
- Hvem stod bag de enkelte betalinger?
- Var der et grundlag, fx en aftale, en gave eller et udlæg?
Det første kan kontoudtog vise. Det andet kræver data fra banken om, hvordan der blev logget ind. Det tredje ligger ofte i beskeder, mails og papirer i familien. Advokaten kan læse om, hvordan fuldmagter og bankens logs bruges i sådan en sag, i fuldmagt og ældres økonomi i netbank.
Fuldmagt eller forælderens eget MitID?
Det betyder meget, hvordan adgangen var indrettet. Havde familiemedlemmet en fuldmagt i banken, loggede det ind med sit eget MitID. Så står det i bankens log, hvem der loggede ind. Brugte familiemedlemmet derimod forælderens eget MitID, fx via forælderens telefon, står forælderen i loggen. Det betyder ikke, at forælderen selv trykkede.
MitID er personligt og må efter reglerne kun bruges af ejeren. I praksis bruger mange familier det alligevel til at hjælpe. Hvordan banken skelner mellem de to adgangsformer, er beskrevet for advokater i MitID og netbank: hvem godkendte betalingen?.
Den tekniske forklaring på, hvad bankens og MobilePays data indeholder, findes på bank- og MobilePay-data.
Lever din forælder, eller er der et dødsbo?
Det ændrer, hvem der kan bede om oplysningerne.
- Lever forælderen, er det som udgangspunkt forælderen selv, der ejer oplysningerne og kan bede banken om dem. Har forælderen en værge eller en fremtidsfuldmagt, kan det være den person.
- Er forælderen død, er det boet, der kan få oplysningerne. Det kræver typisk en skifteretsattest (dokumentet fra skifteretten, der viser, hvem der må handle for boet), og det er bobestyreren (den advokat, skifteretten udpeger til at behandle boet) eller arvingerne i fællesskab, der handler.
Hvem der præcist kan få hvad, afhænger af sagen. Tal med din advokat, før du kontakter banken.
Hvad du kan bede banken om
Kontoudtog viser kun, at pengene gik ud. De viser ikke, hvem der trykkede. Derfor er det de mere detaljerede oplysninger, der gør forskellen. Det kan være:
- hvem der loggede ind ved de enkelte betalinger, forælderen selv eller en fuldmagtshaver,
- hvilken enhed og hvilken internetforbindelse der blev brugt,
- hvornår fuldmagter blev oprettet, ændret og ophævet,
- hvornår nye modtagere blev oprettet i netbanken,
- hvilke kort der var udstedt til kontoen.
Banken svarer ikke altid på det hele, og nogle oplysninger findes kun for en kortere periode. Bed derfor tidligt, og bed samtidig banken om at gemme oplysningerne, mens sagen står på. Lad gerne advokaten skrive anmodningen, så den bliver præcis.
Dine første skridt
- ☐ Saml de kontoudtog, du lovligt har fået, fx fra boets repræsentant eller fra papirer i boet.
- ☐ Gem dine egne beskeder og mails med forælderen og familien om penge, hjælp og aftaler.
- ☐ Skriv ned, hvad du ved om adgangen: hvem hjalp, fra hvornår, med fuldmagt eller med forælderens MitID.
- ☐ Lav en tidslinje over forælderens ophold: hjemme, indlagt, på plejehjem. Datoerne kan blive vigtige. Se lav en tidslinje over sagen.
- ☐ Notér, hvor forælderens telefon, tablet og kodeviser er nu, og hvem der har dem.
- ☐ Bed om, at forælderens telefon ikke nulstilles eller gives videre.
- ☐ Hold dine notater nøgterne. Skriv, hvad du ved, og hvad du formoder, hver for sig.
Hent også din egen historik, hvis du selv har modtaget eller sendt penge til forælderen. Hvordan du henter MobilePay- og netbankhistorik, før en adgang lukkes, står i hent MobilePay- og netbankhistorik.
Det skal du ikke gøre
- Log ikke ind på forælderens netbank, heller ikke hvis du kender koden. Det kan være ulovligt, og det efterlader nye spor, der blander sig med de gamle.
- Konfrontér ikke familiemedlemmet med beskyldninger på sms. Beskeder skrevet i vrede kan senere blive brugt imod dig.
- Ret ikke i regneark, budgetter eller notater, som forælderen eller familien har ført. Hvornår de er skrevet, kan blive et spørgsmål.
- Vent ikke for længe. Bankernes detaljerede logs om logins gemmes ikke for altid.
Er du selv den, der hjalp?
Er det dig, der har passet økonomien, gælder det modsatte. Gem alle kvitteringer, beskeder og notater. Lad dem ligge, som de er, og tilføj ikke noget nu. Log ikke ind på forælderens netbank igen uden en klar aftale, heller ikke for at betale en regning. Et nyt login kan blive misforstået.
Afgrænsning: det civile spørgsmål
Det, der beskrives her, er den civile del: om penge skal betales tilbage til forælderen eller til boet. Er du selv anmeldt, sigtet eller tiltalt, kan vi ikke hjælpe. Har du eller boet anmeldt misbruget, kan du stadig få hjælp til dokumentationen til det civile krav. Det kan du læse mere om på det hjælper vi ikke med.
Det er også derfor, en rolig tilgang ofte er bedst. Mange sager ender med, at forklaringen findes i papirerne, og at det handlede om aftaler, ingen havde skrevet ned.
Hvornår en IT-sagkyndig er nødvendig
Kontoudtog og beskeder kan du ofte selv samle. Du bør have en uvildig IT-sagkyndig med, når:
- bankens logs skal læses og forklares, fx enheder, IP-adresser og tidspunkter for login,
- forælderens telefon eller computer skal undersøges for, hvornår netbank og MitID-appen blev brugt,
- et regneark eller notat er omstridt, og det skal belyses, hvornår det er skrevet og ændret,
- der er store beløb, og sagen kan ende i skifteretten eller ved domstolene.
En IT-sagkyndig kan ikke sige, hvem der havde telefonen i hånden. Data viser, hvad der skete på enheden og kontoen. Hvem der stod bag, må belyses sammen med forklaringer og andre beviser.
Den foretrukne vej er via boets advokat, men du kan også henvende dig direkte. Læs mere på arv og dødsbo. Et overblik over, hvad du kan få hjælp til, finder du under hjælp til privatpersoner.
Kilder og versioner
- MitID: Vilkår og betingelser for MitID: https://www.mitid.dk/juridisk/mitid-vilkaar-og-betingelser/
- borger.dk: MitID: https://www.borger.dk/hjaelp-og-vejledning/hvad-har-du-brug-for-hjaelp-til/mitid
- borger.dk: Dødsfald: https://www.borger.dk/sundhed-og-sygdom/doedsfald–hospice-og-behandlingstestamente/doedsfald
Senest gennemgået: oktober 2026.
Næste skridt
Del af: Arv og dødsbo
Læs også: Hvad gør man med afdødes Facebook? Mindeprofil og beskeder · Hvornår blev dokumentet skrevet? Digitale udkast i en arvesag
→ Arv og dødsbo · Kontakt · Hjælp til privatpersoner · Via din advokat eller revisor · Tlf. 70 13 63 23
