Forside › Arv og dødsbo · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen
Det kan vække mange følelser at finde afdødes egne ord, især hvis de ikke passer med det, familien troede. Har du fundet et udkast, en mail eller en note om afdødes ønsker, så åbn ikke filen igen og igen, ret ikke i den, og send den ikke rundt som udskrift eller skærmbillede. Lad originalen ligge, hvor den er, og gem en kopi af hele filen. Det er ofte filen selv og stedet, den ligger, der kan vise, hvornår den blev skrevet.
I mange arvesager dukker der et dokument op, som ingen kendte til. Det kan være et Word-dokument på afdødes computer med overskriften “Mit testamente”, en mail til en advokat, en note på telefonen eller en besked til en af arvingerne. Så kommer spørgsmålet: Skrev afdøde det selv, og hvornår? Eller er det lavet bagefter?
Udkast er sjældent et testamente
Et gyldigt testamente skal som udgangspunkt opfylde arvelovens formkrav, fx ved at være oprettet for en notar eller underskrevet med vidner. Et udkast i Word eller en mail er derfor normalt ikke i sig selv et testamente. Men det kan alligevel få betydning. Det kan vise, hvad afdøde arbejdede med, hvem afdøde talte med, og om nogen havde indflydelse på ønskerne.
Hvordan udkast, mails til advokaten og en arvings rolle indgår i en testamentstvist, kan din advokat læse om i testamentstvister og digitale spor. Her handler det om, hvad du som arving skal gøre med filen.
Hvad en fil fortæller om sig selv
En digital fil har flere slags datoer. Nogle står i selve dokumentet, andre står på computeren eller i cloud.
- I dokumentet · Hvornår det er oprettet og sidst gemt, og under hvilket brugernavn
- På computeren · Hvornår filen kom på disken og sidst blev ændret
- I cloud og mail · Versioner, sendetidspunkt og hvem der havde adgang
Oplysninger om filen kaldes metadata (oplysninger om filen, fx hvornår den er lavet). De er beskrevet nærmere på hvad er metadata. Den tekniske forklaring på, hvordan dokumentets egne datoer sammenholdes med computerens og cloudens, findes i tilbagedaterede dokumenter.
Det vigtige for dig er, at datoerne er skrøbelige. Åbner du filen, gemmer den, kopierer den eller sender den, kan nogle af dem ændre sig. Ikke alle, og ikke altid, men nok til at det bliver sværere at vise, hvad der er sket.
Hvorfor én dato ikke er nok
Datoer kan være forkerte af mange grunde. En computer kan have haft forkert ur. En fil kan være kopieret fra en gammel skabelon, så den ser ældre ud. En fil kan være åbnet og gemt efter dødsfaldet af en, der bare ville læse den. Og i sjældne tilfælde kan datoer være ændret med vilje.
Derfor ser en IT-sagkyndig aldrig på én dato alene. Datoerne i dokumentet sammenholdes med computerens, med versioner i cloud, med mails og med andre spor. Passer de sammen, styrker det filen. Passer de ikke, skal det forklares.
Noter, beskeder og mails
Ikke alle udkast er Word-filer. Ønsker om arv står lige så ofte i en note på telefonen, i en besked til en af børnene eller i en mail til en ven eller en rådgiver. De har hver deres styrker.
- En note på telefonen kan være synkroniseret til cloud, så der også findes en kopi med egne datoer der. Er telefonen låst, kan cloudkopien være den eneste vej.
- En besked har både afsender og modtager. Den ligger derfor ofte også hos den, der fik den, og kan sammenholdes.
- En mail har et sendetidspunkt, som er registreret hos mailudbyderen. Det er sværere at ændre end datoen i et dokument.
Jo flere steder det samme indhold findes, jo lettere er det at vise, hvornår det blev skrevet. Notér derfor alle de steder, du ved, at ønskerne er nævnt.
Det kan du selv
- ☐ Skriv ned, hvor du fandt filen: hvilken enhed, hvilken mappe, hvilken mail eller app.
- ☐ Skriv ned, hvem der har haft enheden siden dødsfaldet, og om nogen har åbnet filen.
- ☐ Er filen i en mail, så lad mailen ligge. Gem den som en fil, ikke kun som udskrift. Se gem en mail som bevis.
- ☐ Er filen på afdødes computer, så sluk ikke for at rydde op, og lad være med at kopiere rundt. Læs afdødes computer og cloud, før nogen rører den.
- ☐ Ligger filen i cloud, fx OneDrive, Google Drive eller iCloud, så lad være med at flytte eller omdøbe den. Versionshistorikken ligger der.
- ☐ Gem eventuelle udskrifter, du fandt på papir, og skriv ned, hvor de lå.
- ☐ Del ikke filen i familiens chat. Giv den til advokaten.
Det skal du ikke gøre
- Ret ikke i filen, heller ikke stavefejl. Selv en lille ændring giver en ny “sidst gemt”-dato.
- Åbn den ikke på afdødes computer igen og igen. Brug en kopi, hvis du skal læse den.
- Print ikke og smid væk. En udskrift viser teksten, men ikke filens historie.
- Lad være med selv at undersøge metadata med programmer fra nettet på originalen. Det kan ændre det, du vil undersøge.
Når modparten fremlægger et udkast
Situationen kan også være den omvendte. En anden arving fremlægger et dokument, som du ikke tror på. Så er det vigtigste at bede om originalfilen og om at få oplyst, hvor den har ligget. En udskrift eller en pdf, der er lavet bagefter, kan sjældent bedømmes. Bed din advokat om at kræve filen, som den blev fundet, og om at få oplyst, hvem der har haft den.
Her skal en IT-sagkyndig ind
Mange udkast er uproblematiske. Alle er enige om, at afdøde skrev dem, og de bruges kun som baggrund. En uvildig IT-sagkyndig er relevant, når:
- en arving bestrider, at afdøde skrev dokumentet, eller at det blev skrevet, da det påstås,
- dokumentet ligger på en enhed, som flere har haft adgang til efter dødsfaldet,
- der er tegn på, at filen er ændret, eller at datoerne ikke passer sammen,
- sagen kan ende i skifteretten eller ved domstolene, og der skal bruges en erklæring.
En IT-sagkyndig kan sikre enheden eller kontoen med en forensisk kopi (en kopi, der kan bevises at være uændret) og derefter sammenholde datoerne. Konklusionen siger, hvad sporene viser, og hvor sikre de er. Den kan ikke sige, hvem der sad ved tastaturet. Det må belyses sammen med andre beviser.
Den foretrukne vej er via boets advokat, men du kan også henvende dig direkte som arving. Læs mere om situationen samlet på arv og dødsbo. Skal resultatet bruges i sagen, kan det samles i en erklæring til din sag.
Kilder og versioner
- Arveloven, lovbekendtgørelse nr. 1347 af 15. juni 2021 (§§ 63-64 om notar- og vidnetestamente), Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1347
- borger.dk: Dødsfald: https://www.borger.dk/sundhed-og-sygdom/doedsfald–hospice-og-behandlingstestamente/doedsfald
Senest gennemgået: oktober 2026.
Næste skridt
- Afdødes iPhone er låst: kan man få koden eller data ud?
- Uenighed i arvesagen: sikr beskeder om gaver, lån og løfter
- Kryptovaluta i dødsboet: find og sikr den
Del af: Arv og dødsbo
Læs også: Mistanke om, at et familiemedlem har brugt mors netbank · Bobestyrer eller arving: hvem må åbne afdødes mail?
→ Arv og dødsbo · Kontakt · Hjælp til privatpersoner · Via din advokat eller revisor · Tlf. 70 13 63 23
