Dine personoplysninger er lækket: overblik og dokumentation til et erstatningskrav

Forside › Hacket konto og identitet · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen

Har du fået besked om, at dine oplysninger er lækket fra en virksomhed eller myndighed, så gem beskeden, som den er, og skriv ned, hvornår du fik den. Skift derefter adgangskoder, og vær ekstra opmærksom på falske henvendelser. Vil du senere rejse et krav, er det din egen løbende dokumentation af, hvad der er sket bagefter, der bærer sagen.

Hvad et datalæk betyder for dig

Et datalæk (et sikkerhedsbrud, hvor personoplysninger er kommet uvedkommende i hænde) kan ske ved et hackerangreb, en fejlsendt mail eller en mistet computer. Det kan være din webshop, dit fitnesscenter, din tandlæge eller en offentlig myndighed.

Når der er en høj risiko for dig, skal den, der havde ansvaret for oplysningerne, som udgangspunkt give dig besked. Mange får det at vide på mail, i Digital Post eller i en nyhed. Nogle hører det først, når de mærker følgerne: mærkelige opkald, falske sms’er, der kender dit navn, eller et lån, du ikke har optaget.

Et læk betyder ikke i sig selv, at dine oplysninger bliver misbrugt. Men lækkede oplysninger gør falske henvendelser mere troværdige, og derfor er det værd at være vågen i en periode.

Det første døgn

Gem underretningen. Gem mailen eller brevet som pdf, og tag et skærmbillede, der viser afsender og dato. Har du kun hørt om det i medierne, så gem artiklen eller siden med dato.
Skift adgangskoder til den tjeneste, der er ramt, og alle andre steder, hvor du har brugt den samme kode. Slå totrinsbekræftelse til, hvor du kan.
Vær skeptisk over for henvendelser om lækket. Klik ikke på links i mails eller sms’er, der lover hjælp eller erstatning. Kontakt virksomheden via dens officielle kontaktoplysninger.
Er et billede af dit pas eller kørekort lækket, så meld dokumentet bortkommet hos kommunen og få et nyt, som Datatilsynet anbefaler.
Hold øje med netbank og mail i de kommende uger.

Få overblik over, hvad der er taget

Underretningen er ofte kort og generel. Du har ret til at vide mere. Skriv til virksomheden eller myndigheden, og spørg konkret:

hvilke oplysninger om dig der er berørt (navn, adresse, cpr-nummer, kontonumre, helbred, billeder af legitimation),
hvornår bruddet skete, og hvornår det blev opdaget,
hvad de har gjort for at begrænse skaden.

Du kan samtidig bede om indsigt i de oplysninger, de behandler om dig. Hvordan en indsigtsanmodning skrives, står i indsigtsret: få dine data fra virksomheder. Gem både dit spørgsmål og svaret. Datoerne viser senere, hvad du vidste hvornår.

Det skal du ikke gøre: Søg ikke selv efter de lækkede data på hjemmesider for lækket materiale eller på det skjulte net. Det er usikkert for din egen computer, og en download kan give dig flere problemer, end den løser.

Dokumentér følgerne løbende

Et erstatningskrav handler ikke om selve lækket, men om, hvad det har kostet dig. Det er svært at huske et halvt år senere. Begynd derfor en log nu:

Dato for henvendelsen · Hvad skete der: Falsk sms med dit navn og et betalingslink · Gemt som: Skærmbillede
Dato · Hvad skete der: Banken spærrede kortet · Gemt som: Mail fra banken
Dato · Hvad skete der: Du brugte tid på at skifte koder og få nyt pas · Gemt som: Notat og kvittering

Gem kvitteringer for udgifter, fx nyt pas, kreditovervågning eller tabt arbejdstid. Notér også ting, der ikke koster penge, men som belaster dig: bekymring, søvnløshed, en sag med banken, der trak ud. Skriv kort og sagligt. Har du klikket på et link efter lækket, så læs klikket på et falsk link: det skal du gemme.

Opstår der misbrug af din identitet, fx et lån eller en konto i dit navn, skal du ifølge Datatilsynet anmelde det til politiet, kontakte din bank og kan søge vejledning hos Sikkerdigitals hotline om identitetstyveri. Hvordan du dokumenterer et lån i dit navn, står i lån i mit navn.

Hvis du ikke har fået besked

Nogle hører om et læk fra andre, i en nyhed eller fordi en tjeneste advarer om, at en mailadresse er fundet i lækket materiale. Så har du ikke en underretning at gemme, men du kan stadig dokumentere. Gem advarslen eller artiklen med dato, og skriv til virksomheden og spørg, om dine oplysninger er berørt. Svarer de nej, eller svarer de slet ikke, er det også en oplysning, der er værd at gemme.

Overvej, hvilke tjenester der havde de oplysninger, som falske henvendelser nu bruger. Kender en falsk sms både dit navn, din adresse og en bestemt ordre, peger det ofte på ét sted. Skriv din iagttagelse ned, men lad konklusionen ligge hos virksomheden, Datatilsynet eller din advokat.

Erstatning: hvad du skal vide

Efter databeskyttelsesforordningen (EU’s forordning 2016/679, artikel 82) har den, der lider skade på grund af en overtrædelse af reglerne, som udgangspunkt ret til erstatning. I Danmark suppleres forordningen af databeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 289 af 8. marts 2024). Datatilsynet tager ikke stilling til erstatning. Det er et spørgsmål for domstolene som en civil sag.

Det er ikke sikkert, at et læk giver ret til erstatning. Det afhænger blandt andet af, hvad der er lækket, om virksomheden har gjort nok for at beskytte oplysningerne, og om du kan vise en skade, der hænger sammen med lækket. Netop sammenhængen er ofte det svære: En falsk sms kan komme af mange grunde. Tal med en advokat, før du rejser et krav. Din advokat kan læse mere om erstatning efter persondatabrud.

Er du utilfreds med virksomhedens svar på dine spørgsmål, kan du klage til Datatilsynet over behandlingen af dine egne oplysninger. Det er et andet spor end erstatningen.

Det kan du selv

☐ Gem underretningen som pdf med dato
☐ Skift adgangskoder, og slå totrinsbekræftelse til
☐ Skriv til virksomheden, og spørg, hvad der er lækket og hvornår
☐ Send en indsigtsanmodning, og gem svaret
☐ Før en log over falske henvendelser, udgifter og tid brugt
☐ Gem kvitteringer, mails fra banken og svar fra myndigheder
☐ Tal med en advokat, før du rejser et krav

Her skal en IT-sagkyndig ind

I de fleste sager er din egen log og virksomhedens svar nok til en første vurdering hos advokaten. En uvildig IT-sagkyndig er relevant, når:

det er uklart, hvilke oplysninger der faktisk er taget, og virksomhedens forklaring ikke hænger sammen,
du skal vise, at et senere misbrug tidsmæssigt hænger sammen med lækket,
din egen telefon eller computer kan være ramt, fx efter et klik på et link,
kravet er stort, og sagen kan ende i retten.

Nielco IT har indsigt i og erfaring med incident response og undersøgelser efter hackerangreb, og ved derfor, hvad virksomhedernes egne rapporter typisk kan og ikke kan vise. Den sagkyndige kan sikre dine egne enheder og konti, gennemgå materialet og skrive en uvildig redegørelse. Læs om erklæring til din sag.

Har du selv anmeldt misbrug af din identitet, kan du stadig få hjælp til dokumentationen til dit civile krav. Er du selv anmeldt, sigtet eller tiltalt, kan vi ikke hjælpe. Se det hjælper vi ikke med.

Kilder og versioner

Senest gennemgået: oktober 2026.

Næste skridt

Del af: Hacket konto og identitet

Læs også: MitID misbrugt: se og gem, hvad der er godkendt i dit navn · Hacket TikTok, Snapchat eller LinkedIn: sikr beviserne først

→ Hacket konto og identitet · Kontakt · Hjælp til privatpersoner · Via din advokat eller revisor · Tlf. 70 13 63 23

Skrevet af John Nielsen, IT‑sagkyndig og indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Har været IT‑sagkyndig i danske retskredse og ved Den Fælles Europæiske Patentdomstol (UPC). Om John Nielsen · LinkedIn