Forside › Arv og dødsbo · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen
Kort svar: Som udgangspunkt er det den, der handler for dødsboet, der kan beslutte, hvad der skal ske med afdødes mail og digitale post. Det er ikke nødvendigvis den, der kender koden. Har du afdødes kode, så vent med at logge ind, til det er afklaret, hvem der handler for boet, og hvad der skal bruges fra mailen.
Afdødes mail kan føles som noget af det mest personlige, der er tilbage, og det er naturligt at ville kigge. Reglen kan lyde formel, men den beskytter både dig og de andre arvinger. Afdødes mail indeholder ofte regninger, aftaler og kontoudtog, som boet har brug for. Den indeholder også private beskeder fra andre mennesker, som ikke har sagt ja til, at de bliver læst. Og hvis der senere opstår uenighed i familien, er det en fordel, at ingen har været inde på egen hånd.
Hvem handler for boet?
Det afhænger af, hvordan boet behandles. Kort fortalt:
- Privat skifte · Arvingerne i fællesskab
- Bobestyrerbehandling · Bobestyreren (en advokat), som skifteretten har udpeget
- Uskiftet bo · Den efterlevende ægtefælle
Skifteretten udsteder en skifteretsattest (dokumentet, der viser, hvem der må handle for boet). Den er nøglen til de fleste henvendelser til banker, myndigheder og tjenester. Hvordan boets adgang til digitale data ser ud fra advokatens side, kan din advokat læse om i digitale data i dødsboer.
Ved privat skifte betyder “i fællesskab”, at én arving ikke bør gå i gang alene. Aftal skriftligt i arvingegruppen, hvem der gør hvad.
Digital Post og e-Boks
Afdødes offentlige post er særlig vigtig, fordi breve fra Skattestyrelsen, kommunen og banker kan ligge der. Når et dødsfald registreres, spærres alle adgange til afdødes postkasse, også læseadgange, som andre havde i forvejen. Ifølge borger.dk skal du være udpeget som bobestyrer af skifteretten for at få adgang til afdødes Digital Post fra det offentlige. Anmodningen sendes via Rettighedsportalen for Digital Post, og adgangen vises som en læseadgang i din egen digitale postkasse.
Post fra private afsendere i e-Boks har sin egen procedure, hvor der typisk skal sendes en blanket sammen med skifteretsattesten. Vær opmærksom på tiden: ifølge borger.dk opbevares post fra det offentlige i 5 år, mens e-Boks og mit.dk kan slette dokumenter fra private afsendere 15 måneder efter dødsfaldet. Procedurerne ændres jævnligt, så tjek den aktuelle vejledning på borger.dk og hos e-Boks, før du går i gang.
Gmail, Outlook og andre mailtjenester
Private mailtjenester er ofte udenlandske og har deres egne regler. De udleverer sjældent indhold blot på baggrund af en dansk skifteretsattest.
- Har afdøde selv sørget for adgang, fx via Googles ordning for inaktive konti, kan de udpegede personer få data udleveret. Se digital arv hos Apple og Google.
- Har afdøde ikke gjort noget, kan boet typisk bede om at få kontoen lukket. Udlevering af indhold sker kun i særlige tilfælde og kan kræve mere dokumentation.
- Er mailen på afdødes egen telefon eller computer, kan indholdet ligge lokalt. Så er det enheden, der skal behandles forsigtigt. Læs afdødes computer og cloud.
Et overblik over, hvad der i det hele taget er muligt med afdødes telefon og konti, finder du i adgang til afdødes telefon og konti.
Hvorfor du skal vente med at logge ind
Det er forståeligt, at man vil ind og se. Måske er der regninger, der skal betales. Men der er gode grunde til at vente:
- Andres beskeder. Afdødes mail indeholder breve fra mange mennesker. At læse andres korrespondance uden ret kan være ulovligt.
- Spor blandes. Hvert login efterlader et spor. Bliver der senere tvivl om, hvad der skete med kontoen, er det svært at skelne dit login fra andres.
- Kontoen kan låses. Udbyderen kan opdage et usædvanligt login og spærre kontoen. Så er indholdet måske sværere at få fat i.
- Tillid i familien. Har én arving været inde alene, kan det skabe mistanke, selv om formålet var godt.
Er der noget, der haster, fx en regning, så tal med de andre arvinger eller bobestyreren først. Mange regninger kan også findes via banken eller afsenderen.
Hvad boet typisk har brug for
Det er sjældent hele mailboksen, boet skal bruge. Som regel er det et afgrænset udvalg:
- regninger, abonnementer og aftaler, der skal opsiges eller betales,
- kontoudtog og breve fra banker, pensionsselskaber og forsikringer,
- kvitteringer for værdier, fx kunst, biler eller kryptovaluta,
- korrespondance om lån, gaver eller ønsker, hvis der er uenighed i familien.
Skriv listen ned, før nogen logger ind. Så er det lettere at holde sig til det relevante og lade resten være.
Har nogen allerede været inde?
Det sker ofte, og det er ikke i sig selv et problem. Mange har hjulpet afdøde med mailen under sygdom. Det vigtige er at være åben om det. Skriv ned, hvem der var inde, hvornår og hvorfor, og fortæl det til de andre arvinger. Det gør det lettere at skelne almindelig hjælp fra det, der senere kan blive omstridt.
Det kan du selv
- ☐ Find ud af, hvordan boet behandles, og hvem der handler for det.
- ☐ Lav en liste over afdødes mailadresser, digitale postkasser og tjenester, du kender til.
- ☐ Skriv ned, hvem der kender koder, og hvilke enheder der stadig er logget ind.
- ☐ Lad enhederne ligge urørt og opladede. Sluk ikke for at rydde op.
- ☐ Aftal skriftligt i arvingegruppen, hvem der må logge ind, hvorfor og hvornår.
- ☐ Når adgang er aftalt: Gem en log over, hvem der var inde, hvornår, og hvad der blev hentet.
- ☐ Gem dine egne mails med afdøde. De ligger også i din egen indbakke.
Det skal du ikke gøre
- Skift ikke koden på afdødes mailkonto uden aftale. Det kan låse de andre arvinger ude.
- Slet ikke mails, heller ikke reklamer, før boet har overblik.
- Luk ikke kontoen, før det er afklaret, om noget skal bruges i boet.
- Videresend ikke afdødes mails til din egen adresse uden aftale.
Her skal en IT-sagkyndig ind
Ofte kan boet klare sig med de officielle procedurer og lidt tålmodighed. En uvildig IT-sagkyndig er relevant, når:
- arvingerne er uenige, og der er brug for, at en neutral sikrer mailen eller enheden,
- der er mistanke om, at nogen har været inde og slettet eller videresendt mails efter dødsfaldet,
- indholdet skal bruges som bevis i skifteretten eller ved domstolene,
- mailen ligger på en låst eller ødelagt enhed, eller kontoen indeholder store værdier, fx kryptovaluta eller en forretning.
En IT-sagkyndig arbejder kun med lovlig adgang, fx efter aftale med bobestyreren eller alle arvinger, og afgrænser gennemgangen til det, boet har brug for. Private beskeder fra andre behandles fortroligt. Opgaven kan bestilles via boets advokat eller direkte. Læs mere om sikring af afdødes telefon, computer og konti.
Kilder og versioner
- borger.dk: Dødsfald (afsnittet om afdødes Digital Post): https://www.borger.dk/sundhed-og-sygdom/doedsfald–hospice-og-behandlingstestamente/doedsfald
- Rettighedsportalen for Digital Post: https://rettighedsportal.digitalpost.dk/
- e-Boks: https://www.e-boks.dk/
- Google: Anmodninger vedrørende en afdød brugers konto: https://support.google.com/accounts/troubleshooter/6357590?hl=da
Senest gennemgået: oktober 2026.
Næste skridt
- Afdøde ejede en virksomhed: adgange, mail og regnskab i dødsboet
- Afdødes Android-telefon og Google-konto: hvad nu?
- Har du fundet afdødes adgangskoder? Må I logge ind?
Del af: Arv og dødsbo
Læs også: Hvornår blev dokumentet skrevet? Digitale udkast i en arvesag · Planlæg din egen digitale arv
→ Arv og dødsbo · Kontakt · Hjælp til privatpersoner · Via din advokat eller revisor · Tlf. 70 13 63 23
