“Det var ikke mig”: dokumentér over for banken, at du ikke gennemførte overførslen

Forside › Investering, bank og svindel · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen

Opdager du en overførsel, du ikke har lavet, så kontakt banken straks og gør skriftligt indsigelse. Rør derefter så lidt som muligt ved din telefon: nulstil den ikke, slet ikke apps, beskeder eller opkald. Skriv ned, hvad du lavede, og hvor du var, da overførslen skete, mens du stadig husker det.

Hvad banken typisk svarer

Mange får samme svar fra banken: Betalingen er godkendt med dit MitID, og derfor er den din. Det svar føles endeligt, men det er det ikke nødvendigvis.

Efter lov om betalinger har banken som udgangspunkt bevisbyrden, når du nægter at have godkendt en betaling. Banken skal blandt andet godtgøre, at betalingen blev bogført rigtigt, og at der ikke var en teknisk fejl. At dit MitID er brugt, er efter loven ikke i sig selv bevis for, at du har godkendt betalingen. Hvornår du alligevel selv kan komme til at hæfte, afhænger af sagens omstændigheder. Det er en vurdering for din advokat, og din advokat kan læse mere i MitID og netbank: hvem godkendte betalingen?.

Din rolle er en anden. Du skal sikre, at dit eget forløb er dokumenteret, så det kan holdes op mod bankens oplysninger.

To slags forløb

Det er vigtigt at være ærlig over for dig selv om, hvad der skete. Forløbene dokumenteres forskelligt.

Du godkendte intet · Hvad der skete: Nogen har brugt dit MitID eller din netbank uden din medvirken · Hvad der især skal gemmes: Hvor du var, hvilke enheder du har, hvem der havde adgang
Du blev narret · Hvad der skete: Du trykkede godkend, men troede, det var noget andet · Hvad der især skal gemmes: Opkaldet, beskeden eller siden, der fik dig til at godkende

Mange i den anden gruppe skammer sig og fortæller kun halvdelen. Det skader sagen. Det, du blev vist, og det, du fik at vide, er netop det, der skal dokumenteres. Fortæl din bank og din advokat det hele.

De første timer

Ring til banken og få kortet, netbanken og eventuelt MitID spærret. Spørg, om banken kan stoppe betalingen eller få pengene tilbage.
Gør skriftlig indsigelse med det samme, fx via netbankens postkasse eller mail. Skriv kort, hvilke betalinger du ikke har godkendt.
Gem kvitteringen for din henvendelse: et sagsnummer, en mail eller et skærmbillede af chatten.
Skriv en erindringsnote med tidspunkter: hvor du var, hvad du lavede, hvem du talte med.

Efter lov om betalinger skal du gøre indsigelse mod en betaling, du ikke har godkendt, hurtigst muligt og senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket. Vent ikke på fristen. Data om logins og enheder bliver ikke gemt for evigt hos alle.

Det, din telefon kan vise

Din telefon er ofte den vigtigste kilde ud over bankens egne systemer. Den kan rumme:

opkald fra numre, hvor nogen sagde, de ringede fra banken eller en myndighed,
sms’er og mails med links,
notifikationer fra MitID-appen og bankens app,
apps, du ikke selv har installeret, fx programmer til fjernstyring,
oplysninger om, hvor telefonen var, og hvilket netværk den brugte.

Lad telefonen være, som den er. Sluk den ikke unødigt, nulstil den ikke, og afinstallér ikke noget. Har du mistanke om, at nogen stadig har adgang, så brug en anden enhed til netbank og til at kontakte banken. Hvordan du opbevarer en telefon, der skal sikres, står i sådan opbevarer du en telefon, der skal sikres.

Har din mail eller dine andre konti også været misbrugt, så gem listen over ukendte logins, før du ændrer adgangskoder. Fremgangsmåden står i ukendte logins: gem listen. Mistede din telefon pludselig forbindelsen kort før overførslen, kan nogen have overtaget dit nummer. Læs SIM-kortet er overtaget.

Hvad du kan bede banken om

Du kan bede banken om de oplysninger, den har om de omstridte betalinger og om din netbank i perioden. Det gælder tidspunkter for logins, og hvilken enhed og godkendelsesmetode der blev brugt. Det gælder også, hvornår en ny modtager eller en ny enhed blev tilføjet. Bed om det skriftligt, og bed banken bevare oplysningerne.

Får du kun et kort skriftligt afslag, så bed om begrundelsen og om de oplysninger, afslaget bygger på. Det er sværere at tage stilling til et afslag, du ikke kan se grundlaget for.

Fastholder banken afslaget, kan du klage til bankens klageansvarlige. Får du stadig ikke medhold, kan du som privatkunde klage til Det finansielle ankenævn, som behandler uenigheder mellem kunder og banker. Nævnet forventer, at du har forsøgt at løse sagen med banken først. Din dokumentation skal bruges i alle trin, så hold den samlet fra begyndelsen. Gem også bankens svar, efterhånden som de kommer, og notér datoen for hvert.

Det skal du ikke gøre

Lad være med at ringe tilbage til det nummer, der ringede til dig. Brug bankens nummer fra bankens egen hjemmeside.
Lad være med at slette samtalen med den falske medarbejder, selv om den er pinlig.
Lad være med at nulstille telefonen eller computeren, før nogen har vurderet, om der er spor at gemme.
Lad være med at betale nogen, der tilbyder at hente pengene tilbage. Læs om recovery-svindel.

Det kan du gøre nu

☐ Ring til banken og få spærret kort, netbank og eventuelt MitID
☐ Send en skriftlig indsigelse og gem kvitteringen
☐ Skriv en dateret erindringsnote med tidspunkter og steder
☐ Tag skærmbilleder af de opkald, sms’er og mails, du fik lige før og efter betalingen
☐ Lad telefonen være uændret og brug en anden enhed til netbank
☐ Bed banken om oplysninger om logins, enheder og godkendelser
☐ Notér, hvem du har talt med i banken, og hvornår

Når en IT-sagkyndig skal ind

Mange sager afgøres med bankens oplysninger og din egen forklaring. En uvildig IT-sagkyndig bliver relevant, når:

banken fastholder, at betalingen kom fra din enhed, og du ikke kan genkende det,
der er mistanke om fjernstyring eller en app, du ikke selv har installeret,
bankens tidspunkter og IP-adresser skal sammenholdes med din telefon og dit netværk,
beløbet er stort, og sagen kan gå videre til Det finansielle ankenævn eller domstolene.

En IT-sagkyndig kan sikre telefonen korrekt og stille bankens oplysninger og telefonens spor op på én tidslinje. Undersøgelsen kan pege på, om en fremmed enhed eller fjernadgang har været i brug. Hvem der havde telefonen i hånden, kan den sjældent sige noget sikkert om. Til gengæld giver den din advokat et konkret grundlag at stille bankens forklaring op imod.

Flere situationer om misbrugte konti er samlet på siden hacket konto og identitetsmisbrug. Hvad der kan sikres fra mail, sociale medier og skytjenester, kan du læse under sikring af dine konti.

Kilder og versioner

Senest gennemgået: oktober 2026.

Næste skridt

Del af: Investering, bank og svindel

Læs også: Få bankens optagelser og notater: indsigt som kunde · Snydt for en investering? Dokumentér dit krav mod banken

→ Investering, bank og svindel · Kontakt · Hjælp til privatpersoner · Via din advokat eller revisor · Tlf. 70 13 63 23

Skrevet af John Nielsen, IT‑sagkyndig og indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Har været IT‑sagkyndig i danske retskredse og ved Den Fælles Europæiske Patentdomstol (UPC). Om John Nielsen · LinkedIn