BevissikringDigitalt

70 13 63 23

Det skal du have klar til den første samtale

Det skal du have klar til den første samtale

Forside › Hvornår skal en IT-sagkyndig ind? · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen

Til den første samtale skal du have fem ting klar: navnene på parterne, en liste over de telefoner, computere og konti, sagen drejer sig om, de frister, du kender, en kort oversigt over, hvad du allerede har gjort, og et bud på, hvad resultatet skal bruges til. Du behøver ikke forstå det tekniske. Det vigtigste er, at du ikke rører ved noget, før samtalen er holdt.

Hvorfor forberedelsen betyder noget

Den første samtale handler om at afgrænse opgaven. Jo mere præcist du kan beskrive situationen, jo mere præcist bliver overslaget, og jo mindre bliver der sikret, som ikke er nødvendigt. Det sparer dig for penge og for unødig gennemgang af dit privatliv.

Samtalen er også stedet, hvor det afklares, om opgaven overhovedet kan løses, og om det er en IT-sagkyndig, du har brug for. Nogle gange er svaret, at du først skal tale med en advokat, eller at du selv kan gemme det, der skal bruges. Hvordan forløbet ser ud fra første kontakt til sikring, kan du læse på siden efter din henvendelse.

Tjeklisten

Skriv svarene ned på et stykke papir eller i et dokument på din egen computer. Kortfattet er fint.

1. Parterne

  • ☐ Dit eget fulde navn og, hvis det er relevant, navnet på din virksomhed
  • ☐ Modpartens navn, og navnene på andre personer eller firmaer, sagen handler om
  • ☐ Navnet på din advokat eller revisor, hvis du har en

Navnene bruges til et konflikttjek. Det er en kontrol af, at den IT-sagkyndige ikke har en binding til den anden part. Uden navnene kan samtalen ikke gå i dybden med sagen.

2. Enheder og konti

  • ☐ Hvilke telefoner, computere og tablets kan rumme vigtige spor? Notér model og ejer, fx “min private iPhone” eller “firmacomputer, afleveret”
  • ☐ Hvilke apps og tjenester er brugt? Fx beskedapps, mail, cloud, netbank eller et regnskabsprogram
  • ☐ Hvem har adgang til de enheder og konti? Også delte konti i familien eller i en virksomhed
  • ☐ Er en enhed i stykker, låst, nulstillet eller væk?

Skriv ikke koder eller adgangskoder ned i en mail. Det er nok, at du ved, hvor du kan finde dem, eller hvem der kender dem.

3. Frister

  • ☐ Er der et retsmøde, et møde med modparten eller en svarfrist?
  • ☐ Bliver en konto lukket, et abonnement opsagt eller en telefon afleveret snart?
  • ☐ Er der en dato, hvorefter data slettes automatisk, fx fordi beskeder forsvinder efter en periode?

Frister er den vigtigste oplysning, hvis det haster. Haster det, kan sikringen begynde samme dag, hvis det praktisk kan nås, men det kan ikke loves. Hastesager koster ekstra.

4. Det, du allerede har gjort

  • ☐ Har du taget skærmbilleder, eksporteret samtaler eller lavet backup?
  • ☐ Har du slettet noget, nulstillet en enhed eller skiftet kode? Hvornår?
  • ☐ Har nogen andre, fx en ven eller en IT-kyndig i familien, været inde på enhederne?

Vær ærlig her, også om det, der måske var en fejl. En sletning eller en nulstilling ændrer ikke nødvendigvis noget for sagen, men den IT-sagkyndige skal vide det for at kunne vurdere sporene rigtigt. Har du en tidslinje over sagen, så tag den med.

5. Formålet

  • ☐ Hvad skal resultatet bruges til? Til din advokat, til en forhandling, til en klage eller til retten?
  • ☐ Er der en bestemt påstand, der skal be- eller afkræftes, fx at en besked er ægte eller ikke er sendt af dig?
  • ☐ Har du brug for en sikring alene, eller også en skriftlig vurdering?

Du behøver ikke kende svaret på det sidste. Det afklares i samtalen.

Ringer du på vegne af en anden?

Er det din forælder, din ægtefælle eller en person, du hjælper, der står i sagen, så skriv ned, hvem der er opdragsgiver, altså den, der bestiller og betaler opgaven. Har du en fuldmagt, så find den frem. Det skal være klart fra start, hvem resultatet tilhører, og hvem der må få oplysninger om sagen. Ellers kan det blive svært at tale frit, og det kan forsinke det hele.

Det skal du ikke gøre før samtalen

  • Send ikke beviser i den første mail. Billeder, beskeder og personfølsomme detaljer sendes først, når det er aftalt, hvordan de overføres sikkert.
  • Rør ikke ved enhederne. Lad telefoner og computere være tændt eller slukket, som de er, og installér ikke programmer for at “redde” noget.
  • Lav ikke en lang redegørelse. En side med de fem punkter er bedre end ti sider med alt, hvad der er sket.
  • Lov ikke modparten noget om, at materialet bliver sikret eller undersøgt. Vent til opgaven er aftalt.

Det kan du selv

Mens du venter på samtalen, kan du gøre det, der ikke kan skade:

  • ☐ Udfyld tjeklisten ovenfor
  • ☐ Saml de filer, du allerede har, i én mappe uden at ændre dem. Se din bevismappe
  • ☐ Find kontrakter, kvitteringer og breve frem, der viser, hvem der ejer enhederne
  • ☐ Notér, hvornår du bedst kan tale, og om henvendelser skal gå til dig eller til din rådgiver

Praktisk om samtalen og betalingen

Den foretrukne vej er via din advokat eller revisor, som kan tage samtalen for dig eller være med. Du kan også sagtens selv tage kontakten via kontaktsiden.

Samtalen afklarer opgaven, og du får et overslag, før noget arbejde starter. Betalingen ligger tidligt i forløbet, og der afregnes altid a conto, før arbejdet går i gang. Hvordan opgaverne prissættes, står på nielcoit.dk/priser. Bor du i udlandet og har en sag i Danmark, kan opgaven løses mod forudbetaling.

Skal enheder afleveres eller mødes I, sker det et neutralt sted eller hos Nielco IT i Hinnerup tæt ved Aarhus, ikke hjemme hos dig.

Her skal en IT-sagkyndig ind

Tjeklisten er den samme, uanset hvor stor sagen er. En uvildig IT-sagkyndig er særligt relevant, når:

  • modparten bestrider, at dine beskeder, mails eller billeder er ægte,
  • der er slettede data, eller en enhed er låst, i stykker eller nulstillet,
  • værdierne i sagen er store, eller sagen kan ende i retten,
  • sporene ligger flere steder, fx på telefon, computer og i cloud på én gang.

Hvad hjælpen til privatpersoner omfatter, står på hjælp til privatpersoner. Arbejdet er omfattet af tavshedspligt, og der kan underskrives en fortrolighedsaftale, hvis du ønsker det.

Hjælpen gives i civile sager. Er du selv anmeldt, sigtet eller tiltalt, kan vi ikke hjælpe. Har du selv anmeldt svindel, identitetsmisbrug eller chikane, kan du stadig få hjælp til dokumentationen til dit civile krav, og digital stalking er en undtagelse. Se det hjælper vi ikke med.

Senest gennemgået: oktober 2026.

Næste skridt

Del af: Hvornår skal en IT-sagkyndig ind?

Læs også: Kan telefonen sikres uden at vise alle mine private data? · Hvis resultatet ikke støtter din sag

→ Hvornår skal en IT-sagkyndig ind? · Kontakt · Hjælp til privatpersoner · Via din advokat eller revisor · Tlf. 70 13 63 23

Skrevet af John Nielsen, IT‑sagkyndig og indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Har været IT‑sagkyndig i danske retskredse og ved Den Fælles Europæiske Patentdomstol (UPC). Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, IT-sagkyndig

Står du med en sag?

Skriv kort, hvad sagen handler om, og om der er en advokat eller revisor på. Kun civile sager.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.