Forside › Investering, bank og svindel · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen
Har nogen ringet og udgivet sig for at være din bank eller politiet, og har det ført til, at penge er forsvundet, så ring til din bank på det nummer, der står på bankens egen hjemmeside, og få spærret det, der skal spærres. Lad derefter telefonen være, som den er: slet ikke opkaldet, beskederne eller apps. Skriv straks ned, hvad der blev sagt, og hvad du så på skærmen. Det er grundlaget for dit krav mod banken.
Sådan foregår det typisk
Opkaldet kommer ofte uventet og lyder troværdigt. Nummeret på skærmen kan ligne bankens rigtige nummer, fordi det er forfalsket. Personen kender måske dit navn og din bank og fortæller, at din konto er under angreb, at en medarbejder er mistænkt, eller at politiet har brug for din hjælp. Du bliver bedt om at godkende noget i MitID for at “stoppe” et angreb, flytte penge til en “sikker konto” eller installere en app.
Det er ikke din skyld, at det lykkedes. Forløbene er bygget til at skabe travlhed og tillid på samme tid. Men det, der skete i telefonen, er nu det vigtigste bevis i din sag.
Hvorfor detaljerne betyder så meget
Banken skal som udgangspunkt tilbageføre en betaling, du ikke har godkendt. Men har du selv godkendt med MitID, bliver spørgsmålet, hvad du troede, du godkendte, og hvad du blev vist. Det er her, mange sager bliver afgjort, og udfaldet afhænger af omstændighederne i den enkelte sag.
Derfor er det afgørende at kunne vise:
- hvad den falske medarbejder sagde, og hvornår,
- hvad der stod på skærmen, da du godkendte,
- om du blev bedt om at installere noget, eller om nogen fik adgang til din telefon,
- hvor hurtigt du reagerede, da du opdagede det.
Hvordan bankens ansvar og bevisbyrden ser ud set fra advokatens side, kan din advokat læse om i svindel og civile krav mod banken.
Skriv det ned, mens du husker det
Gør det i dag, før erindringen glider. Skriv på papir eller i et dokument på en anden enhed, ikke i en app på den telefon, der blev brugt.
- Klokkeslæt: hvornår opkaldet kom, hvor længe det varede, og om der var flere.
- Nummeret: det nummer, der stod på skærmen, og det navn, personen brugte.
- Ordene: hvad personen sagde om din konto, banken eller politiet. Skriv gerne udtryk ordret, hvis du husker dem.
- Skærmen: hvad der stod i MitID-appen, da du godkendte, og hvad du troede, du godkendte.
- Handlingerne: hvad du blev bedt om at gøre, og hvad du gjorde, trin for trin.
En dateret erindringsnote er ikke et bevis i sig selv, men den gør det meget lettere for banken, din advokat og en IT-sagkyndig at finde de rigtige spor.
Hvis det var “politiet”, der ringede
Udgiver personen sig for at være politiet, lyder historien ofte, at der er en efterforskning i gang i din bank, og at du ikke må fortælle banken om opkaldet. Notér, om du fik det at vide. Det forklarer, hvorfor du handlede, som du gjorde, og det er en vigtig del af din forklaring over for banken. Skriv også ned, om personen nævnte et navn, et skilt eller en afdeling.
Det, telefonen kan vise
Spor fra selve opkaldet ligger mange steder. Tag skærmbilleder af det, du kan se, uden at ændre noget:
- Opkaldslisten med nummer, tidspunkt og varighed.
- Sms’er før og efter opkaldet, fx en besked om en “mistænkelig betaling”, der varslede opkaldet.
- Notifikationer og aktivitet i MitID-appen, der viser, hvornår og hvad der blev godkendt.
- Bankens app, med de betalinger og ændringer, der skete under opkaldet.
- Apps, du ikke kender, fx et program til fjernstyring, som du blev bedt om at installere. Afinstallér det ikke.
Dit teleselskab kan desuden have oplysninger om de opkald, du har modtaget. Spørg, hvad de kan udlevere, og bed dem gemme det. Hvad du ellers skal gøre de første timer, og hvad du kan bede banken om, står i det var ikke mig: overførslen i banken.
Kravet mod banken
Gør skriftlig indsigelse hos banken hurtigst muligt. Efter lov om betalinger skal indsigelsen gives senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket, men vent ikke. Bed banken om de oplysninger, den har om betalingerne og om dit MitID og din netbank i perioden, og bed den bevare dem.
Afviser banken, kan du klage til bankens klageansvarlige og derefter til Det finansielle ankenævn. Hvordan du samler din dokumentation til en sådan klage, står i klage over banken til ankenævnet.
Hvis du har anmeldt forløbet til politiet, kan du stadig få hjælp til dokumentationen til dit civile krav mod banken. Nielco IT efterforsker ikke, hvem der ringede, og forsøger ikke at finde dem. Er du selv anmeldt, sigtet eller tiltalt, kan vi ikke hjælpe. Læs mere om afgrænsningen i det hjælper vi ikke med.
Det skal du ikke gøre
- Ring ikke tilbage til det nummer, der ringede. Brug bankens nummer fra hjemmesiden.
- Slet ikke opkaldet, beskederne eller apps, heller ikke selvom det er ubehageligt at se på.
- Nulstil ikke telefonen for at “rense” den, før det er afklaret, om den skal sikres.
- Betal ikke nogen, der tilbyder at hente dine penge tilbage. Det er en kendt fortsættelse. Læs recovery-svindel.
Det kan du selv
- ☐ Ring til banken på det officielle nummer, og få spærret kort, netbank og eventuelt MitID
- ☐ Skriv en dateret erindringsnote om opkaldet og det, du så på skærmen
- ☐ Tag skærmbilleder af opkaldsliste, sms’er, MitID-aktivitet og bankens app
- ☐ Lad ukendte apps blive på telefonen, og brug en anden enhed til netbank
- ☐ Send en skriftlig indsigelse, og gem kvitteringen
- ☐ Bed teleselskabet og banken bevare deres oplysninger
Her skal en IT-sagkyndig ind
Mange sager afgøres på bankens oplysninger og din forklaring. En uvildig IT-sagkyndig er relevant, når:
- banken siger, at du selv har godkendt, og du skal kunne vise, hvad du faktisk blev præsenteret for,
- der er installeret et program til fjernstyring, eller du er i tvivl om, hvad der skete på telefonen,
- bankens tidspunkter skal sammenholdes med opkaldslisten og telefonens øvrige spor,
- beløbet er stort, og sagen kan gå til ankenævnet eller domstolene.
En IT-sagkyndig kan sikre telefonen korrekt og stille opkald, beskeder, MitID-godkendelser og bankens oplysninger op på én tidslinje til brug for dit krav. Læs om sikring af din telefon.
Kilder og versioner
- Betalingsloven (lovbekendtgørelse nr. 463 af 26. april 2026), §§ 97, 98 og 100, Retsinformation
- Det finansielle ankenævn: sådan klager du
Senest gennemgået: oktober 2026.
Næste skridt
Del af: Investering, bank og svindel
Læs også: Fejl hos revisor, advokat eller ejendomsmægler: din dokumentation · Lånt penge ud uden gældsbrev: hvordan beviser jeg lånet?
→ Investering, bank og svindel · Kontakt · Hjælp til privatpersoner · Via din advokat eller revisor · Tlf. 70 13 63 23
