Forside › Arv og dødsbo · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen
Ejede afdøde en virksomhed, så sørg først for, at intet lukker: betalinger til mail, regnskabsprogram, webshop og cloud skal fortsætte, indtil boet har taget stilling. Log ikke ind med afdødes personlige koder, og lad ingen slette eller rydde op. Hvem der må handle for virksomheden, afhænger af, om det var en enkeltmandsvirksomhed eller et selskab, og det skal afklares med boets advokat eller revisor med det samme.
Enkeltmandsvirksomhed eller selskab?
Det første spørgsmål er, hvilken slags virksomhed det er. Svaret afgør, hvem der kan træffe beslutninger.
- Enkeltmandsvirksomhed · Virksomheden er en del af afdødes formue. Den, der handler for dødsboet, fx bobestyreren eller arvingerne med en skifteretsattest, træffer beslutningerne
- Anpartsselskab eller aktieselskab, fx et holdingselskab · Selskabet lever videre. Anparterne eller aktierne indgår i dødsboet, men selskabet har sin egen ledelse. Var afdøde eneste direktør eller bestyrelsesmedlem, skal der vælges en ny ledelse, før nogen kan handle for selskabet
Mange formuende har både et holdingselskab og et driftsselskab, og måske også en lille enkeltmandsvirksomhed ved siden af. Lav en liste over dem alle, gerne med CVR-nummer. Boets revisor kan ofte hjælpe med overblikket. Hvordan digitale data i dødsboer håndteres juridisk, kan boets advokat læse om på digital-bevissikring.dk.
De digitale adgange, der typisk findes
I en virksomhed ligger meget af værdien og dokumentationen digitalt. Typisk findes:
- Mail og domæne. Virksomhedens mail ligger ofte hos en udbyder som Microsoft 365 eller Google Workspace og er knyttet til et domænenavn, der kan være registreret i afdødes eget navn.
- Regnskab og bogføring. Bilag, fakturaer og kontoudtog ligger i et regnskabsprogram i skyen. Det materiale skal som udgangspunkt opbevares i fem år efter regnskabsårets udgang, også når ejeren er død.
- Bank og betaling. Erhvervskonti, betalingsløsninger og kort, der betaler abonnementer.
- Offentlige systemer. Virksomhedens adgang til fx Virk og MitID Erhverv, hvor afdøde måske var den eneste administrator.
- Webshop, hjemmeside og sociale medier, ofte med kundedata og ordrehistorik.
- Afdødes egne enheder, hvor arbejde og privatliv ofte er blandet sammen.
Hvorfor det haster
En virksomhed kører videre på automatik, indtil noget stopper. Når afdødes betalingskort bliver spærret, afvises betalingen af abonnementer. Så kan mailen, regnskabsprogrammet og hjemmesiden blive lukket, og efter en periode kan data blive slettet hos udbyderen. Et domænenavn, der ikke bliver fornyet, kan gå tabt.
Samtidig er det ofte en eller flere personer tæt på virksomheden, der har adgang: en ansat, en kompagnon, en bogholder eller en IT-leverandør. De handler som regel i god tro, men de kan komme til at ændre eller slette noget, der senere bliver vigtigt, fx hvis der opstår uenighed mellem arvingerne om værdien eller om, hvem der havde lovet hvad.
Når afdøde ejede virksomheden sammen med andre
Var afdøde medejer, er der en kompagnon eller andre ejere, som stadig driver virksomheden. De har både ret og pligt til at holde den kørende, og de har ofte de daglige adgange. Det er helt naturligt, men det betyder også, at boet og de øvrige ejere kan have forskellige interesser, fx når afdødes andel skal værdiansættes eller købes ud.
Se efter, om der er en ejeraftale. Den kan indeholde regler om, hvad der sker ved en ejers død, fx en pligt til at sælge andelen til de øvrige ejere til en bestemt pris eller efter en bestemt metode. Så kan regnskabstal, budgetter og mails om virksomhedens udvikling få stor betydning for arvingerne.
Bed derfor tidligt, gennem boets advokat, om at virksomheden bevarer mail, regnskab og dokumenter fra perioden før og efter dødsfaldet. Det er en almindelig og rimelig anmodning, og den gør det lettere at undgå mistillid senere. Hvad der skete med afdødes egen computer og cloud, kan du læse om i afdødes computer og cloud.
Det kan du selv
- ☐ Find ud af, hvilke virksomheder afdøde ejede, og i hvilken form
- ☐ Lav en liste over de digitale tjenester, virksomheden bruger, og hvem der betaler for dem
- ☐ Sørg for, at betalingen til mail, regnskab, domæne og cloud fortsætter, fx via et andet betalingskort efter aftale med boet
- ☐ Notér, hvem der har adgang til hvad i dag
- ☐ Bed de personer, der har adgang, om ikke at slette eller ændre noget, før boet har taget stilling, og gør det skriftligt
- ☐ Læg afdødes computer og telefon væk, tændt eller slukket, som de er
Hvordan adgangen til afdødes private konti foregår, står i adgang til afdødes telefon og konti. Spørgsmålet om, hvem der må åbne mailen, er beskrevet i hvem må åbne afdødes mail.
Det skal du ikke gøre
- Log ikke ind med afdødes personlige koder eller MitID, heller ikke for at betale en regning. Brug de formelle veje gennem boet og selskabets nye ledelse.
- Lad ikke en ansat eller kompagnon overtage adgangene uden en skriftlig aftale med boet om, hvad der må ske.
- Sælg eller nulstil ikke computere og telefoner, heller ikke selvom de står på virksomhedens regnskab.
- Ryd ikke op i mail, filer eller regnskab. Selv en velment oprydning kan fjerne dokumentation for aftaler, gæld eller værdier.
Når udbyderen skal kontaktes
De fleste udbydere af mail, regnskab og domæner har en procedure for, hvad der sker, når kontoindehaveren eller administratoren er død. Den kræver typisk dokumentation for dødsfaldet og for, hvem der handler for boet eller selskabet, fx en skifteretsattest eller en udskrift fra CVR med den nye ledelse. Kontakt udbyderen skriftligt, og bed om, at data ikke bliver slettet, mens sagen behandles. Gem al korrespondance.
Hvordan virksomhedens regnskabssystem kan sikres, hvis der opstår tvivl om tallene, er beskrevet på opslagsværket under bevissikring af regnskabssystemer.
Her skal en IT-sagkyndig ind
Ofte kan boet klare overgangen med revisorens hjælp. En uvildig IT-sagkyndig er relevant, når:
- arvingerne er uenige, og ingen af dem bør have adgang til virksomhedens data alene,
- en kompagnon, ansat eller IT-leverandør har haft adgang, og der er tvivl om, hvad der er sket efter dødsfaldet,
- virksomhedens værdi skal opgøres, og mail, regnskab eller ordredata skal kunne dokumenteres uændret,
- afdødes computer og telefon rummer både virksomhedens og familiens data, som skal holdes adskilt.
En sikring af afdødes enheder kan bevare indholdet, før nogen kigger i det. Opgaven aftales med den, der handler for boet, og der laves altid et konflikttjek først. Kopierne opbevares krypteret, og alt arbejde er under tavshedspligt.
Kilder og versioner
Senest gennemgået: oktober 2026.
Næste skridt
Del af: Arv og dødsbo
Læs også: Planlæg din egen digitale arv · Afdødes Android-telefon og Google-konto: hvad nu?
→ Arv og dødsbo · Kontakt · Hjælp til privatpersoner · Via din advokat eller revisor · Tlf. 70 13 63 23
