BevissikringDigitalt

70 13 63 23

Indsigelse mod en kortbetaling: dokumentation til din bank

Indsigelse mod en kortbetaling: dokumentation til din bank

Forside › Køb, salg og forsikring · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen

Har du betalt med kort for en vare eller en ydelse på nettet, som aldrig kom, eller er der trukket et forkert beløb, kan du bede din bank om at få betalingen tilbageført. Det kaldes en indsigelse. Kontakt først sælgeren skriftligt og gem svaret, og saml derefter ordre, betaling og korrespondance i én mappe, før du kontakter banken.

Hvad en indsigelse er

En indsigelse er din henvendelse til din egen bank om en kortbetaling, du mener ikke burde være gennemført. Banken kan i visse tilfælde tilbageføre beløbet og selv tage sagen op med sælgerens bank. På engelsk kaldes det ofte chargeback.

Efter lov om betalinger har du som forbruger en særlig ret, når du har købt på afstand, fx på nettet eller over telefonen, og betalt med kort. Du kan gøre indsigelse, hvis:

  • beløbet er højere end aftalt,
  • varen eller ydelsen ikke er leveret, eller
  • du har brugt din fortrydelsesret, før varen blev leveret.

Det er en betingelse, at du først har forsøgt at få sælgeren til at levere eller betale tilbage, uden at det er lykkedes.

Retten gælder ikke på samme måde, hvis du har købt i en fysisk butik, eller hvis varen er leveret, men har en fejl. Så er det som udgangspunkt en sag mellem dig og sælgeren. Nogle banker kan alligevel hjælpe efter kortselskabernes egne regler, men det er ikke en ret, og der er ofte korte frister. Spørg din bank hurtigt.

Er der trukket penge, som du slet ikke har godkendt, er det en anden situation med andre regler. Læs det var ikke mig: overførslen i banken.

Det skal banken kunne se

Banken afgør sagen ud fra dokumentationen. Jo klarere den er, jo lettere er det for banken at handle. Saml disse dele:

  1. Ordrebekræftelsen med dato, vare, pris og leveringstid.
  2. Betalingen, fx et skærmbillede af posteringen i netbanken eller et kontoudtog, hvor beløb, dato og modtager kan ses.
  3. Din henvendelse til sælgeren, hvor du beder om levering eller om at få pengene tilbage, og sælgerens svar eller manglende svar.
  4. Bevis for leveringen eller den manglende levering, fx sporingen fra fragtfirmaet, som viser, at pakken aldrig blev afleveret, eller at den blev sendt retur.
  5. Din fortrydelse, hvis du har fortrudt købet: mailen med dato og eventuelt kvitteringen for, at du har sendt varen tilbage.
  6. Sælgerens vilkår og produktsiden, som de så ud, da du købte. De kan blive ændret eller forsvinde.

Gem alt som PDF eller skærmbilleder med dato. Webshoppens sider og chats med kundeservice forsvinder ofte, når siden ændres. Hvordan du gemmer dem, står i når webshoppen afviser din reklamation.

Kontakt sælgeren først, og gør det skriftligt

Banken vil se, at du har prøvet. Skriv kort og sagligt til sælgeren:

  • hvad du har købt, og hvornår,
  • hvad der er galt, fx at varen ikke er kommet,
  • hvad du ønsker, fx levering inden en bestemt dato eller pengene tilbage.

Brug mail eller sælgerens kontaktformular, og gem en kopi af det, du har sendt. Bruger du en kontaktformular, så tag et skærmbillede, før du trykker send, og gem bekræftelsen. Ringer du, så følg op med en mail.

Giv sælgeren en rimelig frist til at svare. Kommer der intet svar, er det også dokumentation.

Sådan kontakter du banken

De fleste banker har en formular til indsigelser i netbanken eller appen. Skriv kort, hvad sagen handler om, og vedhæft dokumentationen. Notér datoen, og gem en kvittering eller et sagsnummer.

Der er frister. Både loven og kortselskabernes regler har tidsgrænser, og bankerne har deres egne. Vent ikke, til du har opgivet sælgeren helt. Overblikket over de typiske frister står i frister i din sag.

Afviser banken din indsigelse, så bed om en skriftlig begrundelse. Er du stadig uenig, kan du klage til bankens klageansvarlige og derefter til Det finansielle ankenævn. Hvordan en advokat ser på dokumentationen i en sag om tilbageførsel, kan din advokat læse om i chargeback: dokumentation af kortbetalinger.

Når sælgeren var en falsk webshop eller platform

Har du betalt med kort til en webshop, der viser sig ikke at findes, gælder de samme trin. Gem webshoppens sider, betalingen og al kommunikation, og kontakt banken hurtigt. Har du betalt til en investeringsplatform, der viste sig at være falsk, er sagen ofte mere kompliceret. Læs snydt på en investeringsplatform, og vær på vagt over for nogen, der tilbyder at hente pengene tilbage mod betaling. Læs sådan kender du recovery-svindel.

Køb fra en privatperson eller et abonnement

Har du købt af en anden privatperson, fx via en markedsplads, er udgangspunktet et andet. Reglerne om indsigelse ved fjernsalg er tænkt til køb hos en virksomhed. Spørg banken, og gem alligevel annoncen, beskederne og betalingen, så du har dokumentationen, hvis sagen skal løses på anden måde.

Bliver et abonnement ved med at trække, efter at du har opsagt det, så gem opsigelsen med dato og eventuelt bekræftelsen fra virksomheden. Kontakt virksomheden skriftligt, og tal derefter med banken om, hvilke muligheder der er.

Det skal du ikke gøre

  • Vent ikke på, at sælgeren måske svarer. Fristerne løber.
  • Slet ikke mails, chats eller sms’er med sælgeren, heller ikke automatiske.
  • Nøjes ikke med telefonen. Skriv til sælgeren og til banken.
  • Overdriv ikke. Skriv kun det, du kan dokumentere. Banken sammenholder din forklaring med sælgerens.

Det kan du selv

  • ☐ Gem ordrebekræftelse, produktside og vilkår som PDF eller skærmbilleder
  • ☐ Tag skærmbillede af betalingen i netbanken
  • ☐ Skriv til sælgeren, og gem både din henvendelse og svaret
  • ☐ Gem sporingen fra fragtfirmaet og eventuel returkvittering
  • ☐ Send indsigelsen til banken med dokumentationen vedhæftet
  • ☐ Notér datoer, sagsnumre og hvem du har talt med

Her skal en IT-sagkyndig ind

De fleste indsigelser kan du klare selv. En uvildig IT-sagkyndig er relevant, når:

  • sælgeren påstår, at du har modtaget en digital vare eller ydelse, fx en download eller adgang til en tjeneste, og du er uenig,
  • sælgeren fremlægger skærmbilleder eller logfiler, som du mener er forkerte,
  • beløbet er stort, og sagen går videre til ankenævnet eller domstolene,
  • der er tale om et større forløb med flere betalinger til en falsk platform.

En IT-sagkyndig kan vurdere skærmbilleder og logfiler og forklare, hvad de viser, og hvad de ikke viser. Læs om vurdering af skærmbilleder.

Kilder og versioner

Senest gennemgået: oktober 2026.

Næste skridt

Del af: Køb, salg og forsikring

Læs også: Dyre genstande: sådan dokumenterer du værdi og stand løbende · Forsikringen vil se din telefon eller GPS-data: skal du sige ja?

→ Køb, salg og forsikring · Kontakt · Hjælp til privatpersoner · Via din advokat eller revisor · Tlf. 70 13 63 23

Skrevet af John Nielsen, IT‑sagkyndig og indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Har været IT‑sagkyndig i danske retskredse og ved Den Fælles Europæiske Patentdomstol (UPC). Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, IT-sagkyndig

Står du med en sag?

Skriv kort, hvad sagen handler om, og om der er en advokat eller revisor på. Kun civile sager.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.