Indsigtsanmodning: få dine egne data fra arbejdsgiveren

Forside › Arbejde og fratræden · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen

Du har som udgangspunkt ret til at få at vide, hvilke personoplysninger din arbejdsgiver behandler om dig, og til at få en kopi af dem. Det sker ved en skriftlig indsigtsanmodning, og arbejdsgiveren skal som hovedregel svare inden for en måned. Det er den lovlige vej til oplysninger, der ligger i arbejdsgiverens systemer, i stedet for selv at gå ind og hente dem.

Retten til indsigt gælder, både mens du er ansat, i en opsigelsesperiode og efter din fratræden. Den bliver ofte brugt i konflikter, fordi den giver mulighed for at se, hvad der står om dig i mails, notater og personalemappen. Formålet med anmodningen behøver du ikke at forklare. Indsigt kan fx supplere din egen dokumentation, hvis du skal dokumentere mobning på arbejdet.

Hvad du kan få

Retten omfatter oplysninger om dig. Det kan fx være:

oplysninger i din personalemappe, fx ansættelseskontrakt, lønoplysninger, advarsler og referater fra samtaler,
mails og beskeder, der handler om dig, også mellem andre,
notater fra ledere eller HR om dig,
logoplysninger om din brug af systemer, fx adgangskort, logins og registreringer,
optagelser, hvor du indgår, fx video eller lyd, hvis den slags findes.

Ud over selve oplysningerne har du ret til at få at vide, hvad de bruges til, hvem der har fået dem, hvor længe de gemmes, og hvor de kommer fra. Den første kopi er som udgangspunkt gratis. Har du et krav på bonus eller provision, kan indsigten også omfatte de registreringer, der ligger til grund for din løn. Se bonus eller provision: gem dokumentationen.

Hvad du ikke nødvendigvis får

Indsigt er ikke det samme som at få hele arbejdsgiverens arkiv. Du har ret til oplysninger om dig, ikke til alle dokumenter, du har været med til at lave. Arbejdsgiveren kan også undtage oplysninger, hvis det er nødvendigt for at beskytte andres rettigheder, fx kollegers personoplysninger, og der er undtagelser i databeskyttelsesloven, hvis din interesse i oplysningerne må vige for afgørende hensyn til andre interesser. Siger arbejdsgiveren helt eller delvist nej, skal afslaget begrundes, og du skal have at vide, at du kan klage til Datatilsynet. Hvordan undtagelserne bruges i en tvist, kan din advokat læse om i artiklen om indsigt som led i en tvist.

Fristerne

Svar på anmodningen · Hurtigst muligt, og senest en måned efter at arbejdsgiveren har modtaget den
Forlængelse · Op til to måneder mere, hvis anmodningen er kompleks eller omfattende
Besked om forlængelse · Inden for den første måned, med en begrundelse

Fristerne er gengivet, som de fremgår af reglerne og Datatilsynets vejledning på tidspunktet for gennemgangen (oktober 2026).

Sådan skriver du anmodningen

Anmodningen behøver ikke være formel. Det vigtige er, at det fremgår tydeligt, at du beder om indsigt i dine personoplysninger. Gør sådan:

Send den skriftligt til HR, din leder eller arbejdsgiverens databeskyttelsesrådgiver, hvis der er en. Brug din private mail, så du har en kopi, uanset hvad der sker med din arbejdsmail.
Skriv, hvem du er, med navn, stilling og ansættelsesperiode.
Bed om en kopi af de personoplysninger, der behandles om dig, og om oplysningerne om formål, modtagere, opbevaring og kilde.
Nævn gerne de steder, du ved, der er oplysninger, fx mails, chats, personalemappen og adgangslogs, og en periode, hvis det er relevant. Det gør svaret mere præcist.
Gem kvitteringen for, at anmodningen er sendt, og skriv datoen i din kalender.

Er der en konflikt i gang, så tal med din advokat eller fagforening om tidspunktet og formuleringen, før du sender. Arbejdsgiverens side af en sådan anmodning er beskrevet på virksomhedssitet i artiklen om, når en medarbejder sender en indsigtsanmodning midt i konflikten.

Når svaret kommer

Gem svaret, præcis som du får det. Kommer det som filer, så gem filerne uændret, og lav en kopi, du kan arbejde i. Kommer det via en delingsløsning med udløbsdato, så hent det i tide. Læg svaret i din bevismappe, og notér datoen.

Gå svaret igennem med din advokat. Vær opmærksom på:

om der mangler oplysninger, du ved findes,
om noget er overstreget, og om der er en begrundelse,
om datoerne passer med din egen tidslinje over sagen.

Mangler der noget, kan du skrive tilbage og spørge konkret. Får du ikke svar inden for fristen, eller mener du, at svaret er mangelfuldt, kan du klage til Datatilsynet.

Format og forkerte oplysninger

Sender du anmodningen elektronisk, skal svaret som udgangspunkt også gives i en almindeligt anvendt elektronisk form, medmindre du beder om andet. Har du brug for, at mails kommer som filer frem for udskrifter, så skriv det i anmodningen. Filer indeholder ofte flere oplysninger, fx afsender, modtager og tidspunkt, end en udskrift gør.

Finder du oplysninger i svaret, som er forkerte, kan du bede arbejdsgiveren om at rette dem. Det er en selvstændig ret efter databeskyttelsesreglerne. Bed om rettelsen skriftligt, og gem både din anmodning og svaret. Ret ikke selv i dokumenterne, og tal med din advokat, hvis de forkerte oplysninger har betydning i en konflikt.

Det skal du ikke gøre

Gå ikke ind i arbejdsgiverens systemer for selv at hente oplysninger, heller ikke hvis du stadig har adgang.
Bed ikke kolleger om at sende dig mails eller dokumenter om dig.
Send ikke den samme brede anmodning igen og igen. Det kan gøre det sværere at få et præcist svar.
Ret ikke i de filer, du får udleveret.

Er du beskyldt for at have taget data, er indsigtsanmodningen også vejen til at se, hvilke oplysninger arbejdsgiveren bygger beskyldningen på. Læs dine første skridt, når du er beskyldt for at have taget data.

Det kan du selv

☐ Anmodning sendt skriftligt fra din private mail
☐ Navn, stilling og periode oplyst
☐ Steder og perioder nævnt, hvor det er relevant
☐ Dato noteret, og fristen sat i kalenderen
☐ Svaret gemt uændret i din bevismappe
☐ Svaret gennemgået med din advokat eller fagforening

Her skal en IT-sagkyndig ind

Svaret på en indsigtsanmodning kan indeholde logs, systemudtræk og tekniske oversigter, der er svære at læse. En uvildig IT-sagkyndig er relevant, når sådanne oplysninger bruges imod dig, fx som bevis for, at du har kopieret eller slettet filer, og når du mener, at de er forkerte eller ufuldstændige. Den sagkyndige kan vurdere, hvad logs og udtræk faktisk viser, og hvad der mangler for at kunne konkludere noget. Den sagkyndige kan også pege på, hvilke tekniske oplysninger det giver mening at bede om i en ny, mere præcis anmodning. Kriterierne for, hvornår det giver mening, står på siden om, hvornår en IT-sagkyndig skal ind. Nielco IT arbejder aldrig for begge parter i samme sag, og der laves et konflikttjek, før en opgave starter. Hvad en uvildig IT-sagkyndig kan gøre for dig, står på siden hjælp til privatpersoner.

Kilder og versioner

Senest gennemgået: oktober 2026.

Næste skridt

Del af: Arbejde og fratræden

Læs også: Hvordan dokumenterer jeg mobning på arbejdet? · Leder på vej ud: din egen dokumentation, lovligt og i tide

→ Arbejde og fratræden · Kontakt · Hjælp til privatpersoner · Via din advokat eller revisor · Tlf. 70 13 63 23

Skrevet af John Nielsen, IT‑sagkyndig og indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Har været IT‑sagkyndig i danske retskredse og ved Den Fælles Europæiske Patentdomstol (UPC). Om John Nielsen · LinkedIn