Forside › Digital stalking · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen
Digital stalking kan komme fra en kollega, en nabo, en bekendt, et familiemedlem eller en, du aldrig har mødt. Gør det samme, som hvis det var en tidligere partner: skriv hændelserne ned med dato, gem beskeder og profiler, før du blokerer, og vent med at ændre koder og indstillinger, til du har en plan. Føler du dig i fare, så ring 112.
Når det ikke passer på billedet
Det meste, der bliver skrevet om digital stalking, handler om tidligere partnere. Det er også den mest almindelige situation, og den er beskrevet i tegn på digital stalking. Men mange oplever det fra en helt anden kant. Det kan være en kollega, der ikke vil acceptere et nej. En nabo, der holder øje med, hvornår du kommer og går. En, du har mødt på en datingapp og kun har set én gang. En kunde, en klient eller en, der følger dig, fordi du er kendt i din branche.
Det kan føles sværere at tage alvorligt, fordi I ikke har en fælles historie. Mange tænker, at det må være en misforståelse, eller at de selv har givet anledning til det. Men det afgørende er ikke, hvem personen er. Det afgørende er, om du bliver fulgt, kontaktet eller kontrolleret mod din vilje, og om det bliver ved.
Sporene ligger et andet sted
En tidligere partner har ofte kendt dine koder eller haft din telefon i hånden. Det har en kollega eller en fremmed typisk ikke. Derfor ligger sporene som regel uden for dine enheder:
- Nye profiler og numre, der dukker op, når du blokerer de gamle.
- Offentlige oplysninger, der bliver samlet sammen: din adresse, dine træningstider, billeder af dit hus eller din bil.
- Fælles netværk, hvor personen spørger venner, kolleger eller naboer om dig.
- Fysiske genstande, fx en ukendt tracker, som din telefon advarer om.
- Arbejdspladsens systemer, hvor en kollega kan se din kalender, dine mødelokaler eller din status.
Det betyder også, at du sjældent skal starte med at lede efter skjulte apps. Start med at gemme det, du kan se.
Der er en vigtig undtagelse. Er det et familiemedlem, en ven eller en tidligere bofælle, kan personen godt have haft adgang til dine ting: en delt tablet, en fælles streamingkonto, en kode til routeren eller et familiedelingsabonnement. Så gælder de samme forholdsregler som ved en tidligere partner, og du skal gennemgå de delinger, der er oprettet i tillid, før du gør noget ved dem.
Når du ikke ved, hvem det er
Nogle oplever, at beskederne kommer fra profiler uden navn, og at de kun har en mistanke om, hvem der står bag. Det er forståeligt at ville finde ud af det selv. Men lad være med at oprette falske profiler, skrive til mistænkte eller bede andre om at undersøge sagen. Det kan gøre det værre, og det kan svække din sag, hvis du tager fejl. Gem i stedet alt, der kan pege på en sammenhæng: samme skrivemåde, samme tidspunkter, oplysninger som kun få kender. Hvad der lovligt kan findes ud af om en anonym afsender, står i hvem står bag den anonyme profil?.
Når det foregår på arbejdet
Er det en kollega eller en tidligere kollega, er din arbejdsplads en del af billedet. Arbejdsgiveren har et ansvar for dit arbejdsmiljø og kan gøre ting, du ikke selv kan, fx ændre adgange til kalendere og interne systemer. Gem beskeder, der er sendt til dig på arbejdets kanaler, ved at tage skærmbilleder af dem, og skriv dem ind i din log. Kopiér ikke arbejdsgiverens data til dig selv. Sig i stedet til din leder eller HR, at der er beskeder, der skal bevares. Hvordan en arbejdsplads bør reagere, er beskrevet på virksomhedssitet under en medarbejder bliver stalket digitalt.
Pas på, når du ændrer noget
Selvom personen ikke har haft adgang til din telefon, kan personen opdage, når du ændrer noget. Bliver en profil pludselig privat, forsvinder du fra en fælles gruppe, eller holder en tracker op med at sende, kan det udløse en reaktion. Tænk derfor din egen sikkerhed igennem, før du gør noget, og fortæl en, du stoler på, hvad du har tænkt dig. Dansk Stalking Center kan hjælpe dig med en plan.
Rækkefølgen er den samme som altid: først gemmer du, så lukker du. Den overordnede fremgangsmåde er beskrevet på opslagsværket under digital stalking: sikr sporene.
Tilhold gælder ikke kun tidligere partnere
Politiet kan give et tilhold, som forbyder en person at kontakte eller følge efter dig, også via beskeder og andre elektroniske kanaler. Reglerne skelner ikke mellem en tidligere partner og en kollega eller en fremmed. Det, der tæller, er mønsteret, og om det må forventes at fortsætte. Hvad politiet og en advokat typisk vil se, står i dokumentation til tilhold.
Det skal du ikke gøre
- Svar ikke på beskederne, heller ikke for at bede personen stoppe.
- Konfrontér ikke personen, hverken på arbejdet, i opgangen eller på nettet.
- Skriv ikke om det offentligt. Det kan give personen nye oplysninger.
- Fjern ikke en tracker eller en ukendt enhed, før du har fotograferet den, hvor den sad.
- Slet ikke beskeder og profiler, selvom det er ubehageligt at have dem liggende.
Det kan du selv
- ☐ Skriv en log med dato, klokkeslæt, kanal og hvad der skete
- ☐ Tag skærmbilleder af profiler med navn, adresse og dato, før du blokerer
- ☐ Gem beskeder i hele tråde, ikke kun enkelte linjer
- ☐ Tjek, hvad der er offentligt om dig, og notér det, før du skjuler noget
- ☐ Fortæl en, du stoler på, hvad der sker
- ☐ Kontakt politiet eller Dansk Stalking Center, hvis det fortsætter
Her skal en IT-sagkyndig ind
Digital stalking er en undtagelse fra, at Nielco IT ellers kun arbejder med civile sager. Du kan få hjælp til at sikre sporene og lukke adgangene, også hvis sagen allerede er anmeldt, eller du anmelder den senere. En uvildig IT-sagkyndig er relevant, når personen ser ud til at vide ting, der kun står på din telefon eller i dine konti, når der er fundet en ukendt enhed, eller når dokumentationen skal kunne holde til et tilhold eller en civil sag. Sikringen kan omfatte både telefonen og dine konti, se sikring af mail, cloud og sociale konti. Møder holdes et neutralt sted eller hos Nielco IT. Læs mere om hjælp ved digital stalking.
Kilder og versioner
- Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (lov nr. 112 af 3. februar 2012 med senere ændringer), § 1 og § 2, Retsinformation
- Dansk Stalking Center
- Politiet: politi.dk
Senest gennemgået: oktober 2026.
Næste skridt
Del af: Digital stalking
Læs også: Skjult kamera eller mikrofon i hjemmet: dokumentér fundet · Hvem har adgang til min Google-konto? Sådan tjekker du
→ Digital stalking · Kontakt · Hjælp til privatpersoner · Stalking-hjælp hos Nielco IT · Via din advokat eller revisor · Tlf. 70 13 63 23
